Sildehagen

Sildehagen ligger umiddelbart øst for Hobro og lystbådehavnen. Der er en god og varierende bundvegetation, hvilket gør forholdene ideelle for smolt og hundestejler. I kølvandet på dem følger ørrederne – og efter dem lystfiskerne. Sildehagen er en god plads især i den kolde tid. Der er store banker af blåmuslinger, hvilket altid tiltrækker jagende fisk. Desuden er der en del undersøiske kildevæld, hvorfor vadning skal foregå med forsigtighed. Overgangen fra fast til blødt mudder kan være ganske brat. Der er gode adgangsforhold fra parkeringspladsen ved lystbådehavnen.

Tilgængelighed
«««